Viser opslag med etiketten Creamcheese frosting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Creamcheese frosting. Vis alle opslag

22. apr. 2012

Red velvet cupcakes


Disse cupcakes er en rigtig klassiker! Kagernes svampede konsistens, smukke, røde farve og lette bitterhed er ikke til at stå for, og hvad smager ikke fantastisk med et godt lag creamcheese frosting på toppen?


8. apr. 2012

Gulerodscupcakes med creamcheese frosting

Disse overdådige cupcakes har været en længere proces at lave...:)
Jeg har mange aftener hygget mig med at lave blomster af fondant, og til sidst havde jeg over 40 små, fine, glitrende blomster.

De er ganske enkle at lave:

Efter at have farvet fondant i de ønskede nuancer, har jeg brugt en udstikker og en "blomsterpræger" (til at lave striber på bladene) og Rainbow dust i form af pink glitter samt lilla støv som jeg har penslet tørt på blomsterne, alle tingene er købt hos Specialkøbmanden. "Dutten" i midten er Dr. Oetkers guldkugler som er limet på med lidt almindelig glasur.

Selve kagerne er gulerodsmuffins med ananas, fundet her (SKØN blog!)

Frostingen har jeg selv lidt bikset sammen, da jeg ønskede en dejlig fast creamcheese frosting som kunne tylles ud på kagerne uden at falde sammen.

14. jul. 2011

Snickers cupcakes med peanutbutterfrosting

Efter inspiration fra http://frkcupcake.blogspot.com/ (fantastisk blog), købte jeg ind til Snickers muffins og peanutbutter frosting a la Martha Stewart.


Kagerne blev ganske enkelt fantastiske! Og det samme gjorde frostingen. Den var dog ikke helt fast nok, efter min smag. Næste gang vil jeg nok bruge lidt mere smør, evt. 150 g i stedet for 115 g.


Til at dekorere, havde jeg desuden købt friske kirsebær, guldkugler fra Dr. Oetker samt mørk smeltechokolade. Første idé var at smelte chokoladen og lade det flyde ned over den lysebrune peanutbutter frosting. Dog blev frostingen for blød, så jeg forsøgte mig ikke med dette.
I stedet hakkede jeg chokoladen og dryssede den ud over.
Jeg formede også roser af fondant, samt mixede en lille skålfuld af frostingen med kakao, for at den skulle blive mørkere. Med denne mørke frosting tyllede jeg små blomster ud på kagerne.