19. mar. 2012

Buttercream roser og blomster af fondant

Et besøg hos Specialkøbmanden endte med en tom pung, og en masse nyt "kage-gear".

Jeg endte med at købe en tylle til at lave roser med, en "flower nail", en blomsterudstikker, en blomsterpræger, spiseligt glimmer i pink, rainbowdust i lilla samt en tusch til at tegne på fondant i farven "kanarie gul".

Jeg havde nogle timer alene en aften, så jeg mixede noget buttercream frosting sammen, da det kriblede i fingrene for at komme til at prøve at lave roser med en tylle.

Jeg har kigget på utallige videoer på YouTube (f.eks. denne video) hvor det vises hvordan man laver roser med sprøjtepose, så jeg havde in idé om hvordan man bærer sig ad. Resultatet blev godt og kan ses her:




På denne rose har jeg drysset lidt glitter, og har desuden blandet lidt farve i frostingen.


Jeg lavede også nogle blomster af fondant. De kom til at se sådan ud:




Her et par billeder taget undervejs i processen:

 Nogle af materialerne: kagerulle, 5 petal rose udstikker, calyx udstikker og multi flower veiner.

 Blomsterne før de bliver malet. Jeg lader dem tørre i låg fra sodavandsflasker, så holder de formen.

Jeg har brugt en lille pensel til at male det lilla støv og det pink glitter på. Man kan også blande det med lidt klar alkohol, eksempelvis vodka, men jeg kan lide den effekt som man får af at drysse/male det tørt på.

Til slut har jeg "limet" en sukkerperle i midten med lidt almindeligt glasur.

6 kommentarer:

slet sagde ...

Hej!
Jeg har forsøgt at lave roser på den måde, men jeg synes godt nok det var lidt af en kamp :/
Vil du evt. dele din buttercream-opskrift?? Så ville jeg være dig utroligt taknemlig :)

Helle sagde ...

Hej MsLeth!

Det er også rigtig svært, jeg har vist kun gjort det den ene gang...:)

For at kunne lave roserne skal frostingen være ret fast i det. Det betyder jo så at man ikke kan tilsætte alt for meget smag i form af eksempelvis frugtpuré eller andet flydende (og uden smagsgiver synes jeg personligt selv at smørcreme er lidt for meget af det gode).


Anyways, en stensikker opskrift er lige dele af smør og flormelis, eksempelvis 250 g smør og 250 g flormelis. Evt. 1-2 spsk mælk for at gøre den lidt mere glat.

Jeg håber du kunne bruge det! :)

koester93 sagde ...

Hej!

Jeg har prøvet at finde opskrifter på fondant, og har endnu ikke fundet en fondant naturel, er det muligt du vil dele lidt ud af din viden og opskrifter :)

Helle sagde ...

Hej Koester93!

Jeg har endnu ikke forsøgt mig med hjemmelavet fondant da jeg bruger så lidt af gangen at det ikke rigtig kan betale sig. Så vidt jeg har læst mig frem til er holdbarheden nemlig væsentlig kortere når man selv laver det, frem for det færdiglavede som man køber.

Jeg ved dog at Momse har en opskrift - hun har opskrifter på alt hvad et kagehjerte begærer! :)

Jeg kan ikke lige linke da jeg skriver fra min mobil, men prøv at søge på momses univers i Google :)

Mvh. Helle

Helle sagde ...

Hej Koester93!

Jeg har endnu ikke forsøgt mig med hjemmelavet fondant da jeg bruger så lidt af gangen at det ikke rigtig kan betale sig. Så vidt jeg har læst mig frem til er holdbarheden nemlig væsentlig kortere når man selv laver det, frem for det færdiglavede som man køber.

Jeg ved dog at Momse har en opskrift - hun har opskrifter på alt hvad et kagehjerte begærer! :)

Jeg kan ikke lige linke da jeg skriver fra min mobil, men prøv at søge på momses univers i Google :)

Mvh. Helle

Lina Kongsted sagde ...

Hej Helle,

Hvad hedder det metal "instrument" der bliver brugt, til at lave blomsterne på?

Mvh. Lina